På invitation fra Svensk Golf til en Ryder Cup-lignende dyst mellem vores to lande, spillede 6 danskere mod 6 svenskere lørdag d 23/9 på Falnuée-banen, i det flotteste solskinsvejr med op til 25 grader!
Vi startede med “Foursome” (hul 1-9), som blev vundet af DK med 2 1/2 points (2 vundne og 1 delt match).
Derefter skiftede vi spillepartnere og spillede 4BBB (hul 10-18), som svenskerne vandt 3-0, så 3 pts til dem.
Efter frokost på terrassen sluttede vi af med 9 huller matchplay 1 mod 1. Her mandede DK sig op igen og vandt 3 1/2 pts (3 vundne og én delt match, faktisk den allersidste, så spænding til sidste put!).
Matchen endte således uafgjort! Ingen vinder og ingen taber.
Det var en rigtig god dag og en underholdende spilleform.